Blog
Pingo Hero - Anders Aagaard

Pingo Hero - Anders Aagaard

anders aagaard
Anders Aagaard
10/10/2022
Fortæl os lidt om din virksomhed

Jeg er en del af Aumento Advokatfirma og driver advokatvirksomhed indenfor kommercielle forhold, herunder forhandling og indgåelse af kontrakter, men også repræsentation i tvister om forståelse og fortolkning af kontrakter. Mine klienter er sædvanligvis danske og udenlandske selskaber, som er relativt erfarne og professionelle indkøbere af juridiske ydelser

Hvad gør Pingo Documents for dig i hverdagen?

Jeg oplever ofte, at et godt møde eller en telefonsamtale egentlig fuldt ud har afdækket hvilken ydelse jeg skal levere, og Pingos løsning sætter mig i stand til at levere opgaver hurtigt – og ikke mindst at arbejde med at udarbejdedokumenterne bliver mere intuitivt og letflydende. Integrationerne til CVR m.m. giver rent ud sagt noget ”medvind”, idet dele af kontrakterne udfyldes automatisk og hele konceptet med udfyldelse af spørgerammer øger simpelthen produktionshastigheden i en lang række tilfælde.

Hvor tror du at udviklingen i branchen eller dit arbejdsområde bevæger sig hen?

Digitaliseringen er kun lige startet og advokatarbejdet vil på alle områder tage digitale værktøjer i brug, som gør os hurtigere, stærkere, klogere på data o.s.v., så de juridiske ydelser vil simpelthen ændre karakter. Jeg tror selv, at det fortsat vil være afgørende med en stærk personlig kontakt og forbindelse med klienterne, som sikrer, at du som advokat forstår klientens behov til fulde.

Hvad synes du er det mest positive ved udviklingen i branchen?

Det er positivt, at der er bevægelse i branchens anvendelse af teknologi. Det giver ny dynamik og for nogen et ændret syn på advokater. Generelt bidrager advokater jo med masser af værdi i forhandlinger og ved udarbejdelse af kontrakter, så at arbejdsformerne følger med tiden er selvfølgelig positivt.

Hvad gør du for at være relevant og på forkant?

Jeg følger med herhjemme og gennem mit internationale netværk. Jeg er åben overfor ny teknologi og accepterer at ikke alt giver mening for mig, men alene en aktiv indsats gør en stor forskel. Og så bruger jeg stadig meget tid på at holde tæt kontakt til mine klienter og skabe værdi for dem.

Hvorfor vil du anbefale Pingo Documents til andre? Og til nogle særligt?

Pingo er lige til at gå til og fordelene høstes lige med det samme. Jeg sparer virkelig meget tid på udarbejdelse af en lang række dokumenter. Og så er det en kæmpe værdi, at det er gennemarbejdede juridiske paradigmaer på alle områder. Jeg vil anbefale Pingo til alle jurister og advokater, som jævnligt producerer juridiske dokumenter som et led i deres arbejde. Det er et værktøj som gør en stor forskel for produktionstempo, ease-of-work og ikke mindst abejdsglæde.